Det hele handler om jordens biologi

Livet i jorden er helt afgørende

Biologien under jorden har altid interesseret mig meget. Da jeg var konventionel landmand var det mest antallet af regnorme, jeg gik op i. I dag er det jordbiologi på en helt anden måde.

Min inspiration til regenerativt økologisk produktion uden plov er hjulpet godt på vej af kurser i jordfrugtbarhed hos Martin Beck (agronom og rådgiver i jordfrugtbarhed). Martin Beck var dog ikke imponeret første gang han gravede i min jord, selvom den ikke havde været pløjet i 16 år. Der var alt for lidt gang i biologien. Men han forsikrede mig om, at hvis jeg ikke brugte biogasgylle, glyphosat og svampemidler og fik en større mangfoldighed i efterafgrøderne samt brugte nogle ”vitaliserende sprøjtninger,” så ville det give i en stor forskel i min jords sundhed. Og han fik ret.

De to første år fra jeg gik fra at være konventionel pløjefri landmand til at overgå til de økologiske regenerative praksisser var hårde. Men i dag er jeg lykkelig over, at vi fortsatte. Vi er kommet rigtig langt, men det er en evig søgen efter viden om jordens mikroliv og samspillet i jorden.

Et grønt sædskifte med få input

Vi driver 320 hektar jord og har 45 kødkvægsmoderdyr af racen Murray Grey. De afgræsser naturarealer om sommeren og vores vintergrønne afgrøder om vinteren. Vi fodrer ikke vores kødkvæg med noget, vi kunne have solgt, og de slut fedes på græs.

I sædskiftet i år har vi havre, ærter og rug. Glutenfri havre fylder en stor del. I andre år har vi haft raps og frørajgræs.

Nogle kan ikke forstå, hvordan vi kan dyrke flerårig havre, når vi ikke har sorter som er resistente mod nematoder. Men vores korn er altid undersået med urter, der ser ud til at fjerne udfordringer med nematoder. Vores efterafgrødeblanding indeholder ca. 30 forskellige sorter af græs, kløver og urter. Hver art med sin egen biologi og bidrag til systemet.

Vi plejer at sige, at vi gerne vil høste flere gange om året – en primærafgrøde som vi sælger, derudover en undersået blanding, som både fodrer vores jordbiologi og vores kvæg om vinteren, samt bidrager med næringsstoffer til næste års primærafgrøde.

Biogasgylle er problematisk

De udegående drøvtyggers biologi er afgørende for sunde bakterier i jordbiologien.  Det, der kommer ud af bagenden på en ko, ser jeg som livseliksir. Hvis det får lov at lande på åben mark, vil der i løbet af ganske få minutter dannes en hinde på overfladen. Oven på den kommer foto- og autotrofe bakterier, som kan lave fotosyntese. Med optimalt lys og lufttemperatur er en kolort humificeret i løbet af 72 timer. Desværre bliver de biologiske processer, vi efterspørger til vores jordliv, ødelagt, når kolorten går gennem et biogasanlæg, og biogasgylle ser ud til at have en negativ effekt på muligheden for at opbygge en sund jordbiologi.

Lige nu gøder vi med ca. 20 kg N/ha fra importeret uafgasset kvæggylle. Vores mål er at blive helt fri af konventionel gødning. På nogle marker eksperimenterer vi med slet ikke at tilføre gylle på 3. år. Det ser rigtig godt ud. Her er jordbiologien blevet så god, at den kan selv kan levere de næringsstoffer, som planterne behøver.

Udegående dyrs ekskrementer giver ikke blot næringsstoffer til jorden. Den bliver hurtigt føde for jordens mikroliv, der bidrager til at opbygge humus, øger jordens frugtbarhed, forbedrer jordens evne til at binde vand og en masse andre gode ting for jordens sundhed. 

Kvælstof fra oven

Oven på hver hektar mark findes der cirka 70.000 tons kvælstof. Det kan vi begynde at downloade, og her tænker jeg ikke kun på bælgplanter. Der findes mange naturligt forekommende kvælstoffikserende bakterier i jorden. Har du luft i jorden og tilfører du ikke nitrat, kan du få en god fiksering fra dine mikroorganismer.

Rent udbyttemæssigt betaler det sig ikke at tilføre nitrat. Sol og fotosyntese er det afgørende. Med den får vi sikret grønne planter og en masse rodeksudater. Vi tager jævnligt plantesaftanalyser og kan se, at vores planter er velforsynede – også selvom afgrøden hverken er blå eller mørkegrøn.

Dybstrøelse komposterer vi. Det vigtigste for mig er, hvor meget liv vi kan få i komposten. Vi spreder 2-5 t kompost/ha, og det betyder faktisk ikke rigtig noget for mig, hvor mange næringsstoffer den indeholder. Vi gør os umage med at lave en god kompost, og får den analyseret for mikrolivet.

Vitalisering i jordens mikroliv

Sprøjten er stadig på bedriften, men nu sprøjter vi med vitaliserende midler.

"Nu skaber vi liv med sprøjten, hvor vi før brugte den til at slå ihjel. ”

Vores vitaliseringsmiddel, Biosa, består af et hjemmebrygget mælkesyreferment. Det er en kraftig antioxidant. I sprøjten har vi også kalk. Derudover tilfører vi kompostekstrakt og kompostthe.

Kompostekstrakt og Kompostthe

Kompostekstrakt er udvandet kompost, der køres ud på sort jord før såning. På planterne kører vi kompostthe, som vi har brygget i et døgn under kraftig iltning tilsat lidt mel og lidt melasse, for at få tunet de svampe og bakterier, der er deri.
Kompostthe var meget grænseoverskridende for mig i starten, men her har jeg måtte lægge mig fladt ned. Effekten af kompostthe er decideret målbar i forhold til sukkerindhold i planterne. Med vores sprøjtninger kan vi øge fotosyntesen med op til 30 procent. Det resulterer i en overskuds-sukkerproduktion i planten, som den ”sveder” ud igennem rødderne, altså det vi kalder rodexudater. Det er det, der bygger vores kulstof op og giver liv til vores jordbiologi. Vi kan se rodexudaterne som en dej med stivelse, sukker og protein, og hver plante har sin egen opskrift. 

”Er vi dygtige fodermestre og forstår vi at nurse vores jordbiologi, så kan mikroorganismerne passe vores planter.” 

Fra uden plov til miniplov?

Jeg har været inkarneret ikke-pløjer, men overvejer i dag at tage en miniplov ind til skrælpløjning. Græsserne fra vores grønne marker kan være rigtig besværlige at komme af med. På baggrund af mine erfaringer som pløjefri konventionel landmand er jeg sikker på, at den ikke er det største problem for vores jordbiologi.

Før såning harver vi nu typisk 4 gange med en CrossCutter discharve - optimalt set i 2 cm dybde efterfulgt af en grov såbedsharve med gåsefodsspidser, så alt vegetation er skåret.

Lige inden såning laver vi en ca. 15 cm løsning af jorden, der skal sikre luft i jorden. Udlægget kommer ud sammen med en blindstrigling efter såning af hoverafgrøden.

Fornuftige udbytter

Det er efterafgrøderne, der for alvor sikrer kulstofopbygningen. Nedmuldet halm har kun lidt effekt, og skal jeg være lidt fræk, så vil jeg opfordre til, hvis man skal prioritere, at man sælger sin halm og køber nogle ordentlige eftergrøder for pengene. I økologien har vi den store fordel, at vi kan så de fedeste udlæg, fordi vi jo ikke sprøjter dem væk bagefter.

”Med de undersåede efterafgrøder sætter vi i banken til de fremtidige afgrøder”

Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til mine udbytter, men i starten var jeg ikke stolt. Vores havre ligger på 4-6 t/ha. I de gode år høster vi næsten 4 t ærter/ha, og på den gode jord kan vi høste op på 7 t rug på et ret begrænset input af næringsstoffer.

Der er sket meget i vores jord, og der er sket meget oppe i mit hoved.

Vi kan se, at vores jord er blevet anderledes og nemmere på alle mulige måder i vores udvikling fra ærkekonventionel dyrkning, til det som jeg kalder regenerative principper, med mere fotosyntese og mere grønt.

Jeg er lidt stolt af, at vi kan få det ud af jorden, vi kan med det minimale input vi har. For økologerne ligger mange af de her tiltag lige til højrebenet, og for nogle er det nok principperne i hovedet, der er den største barrierer.

Vi gik radikalt til værks med en hård omlægning af vores produktion. Skulle jeg gøre det om i dag, ja så ville jeg stadig gå i gang på hele arealet, men måske lave en blødere indfasning. Jeg er sikker på, at vi er gået den rigtige vej. 

Artiklen har været bragt i magasinet Økologi – Inspiration til Jordbruget nr.7 2024.