Økologi og bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtig produktion og udvikling spiller en stadig vigtigere rolle på den globale dagsorden. Over hele verden – fra regeringer og brancher til virksomheder og forbrugere – diskuteres og handles der på, hvordan man bedst muligt kan agere bæredygtigt. Målet er, at vi alle tager del i det fælles ansvar for at anvende klodens ressourcer med omtanke. 

Det handler om at skabe balance mellem at udnytte og beskytte naturens ressourcer, så vi ikke undergraver vores eget og kommende generationers livsgrundlag.

Bæredygtig fødevareproduktion spiller en central rolle i den samlede bæredygtige udvikling. Fødevareproduktion – uanset om den er økologisk eller konventionel – sker i tæt samspil med jordens ressourcer og sætter derfor et aftryk på klima, miljø, natur og klodens samlede tilstand.

Bæredygtighed som politisk prioritet

Bæredygtighed er ikke længere en sekundær prioritet for europæiske borgere. En undersøgelse fra UN Global Compact (september 2025), baseret på mere end 13.000 svar fra 16 europæiske lande, viser, at:

• 80% af borgerne anser bæredygtighed som en politisk prioritet.

• 75% mener, at både regeringer og virksomheder bør afsætte flere ressourcer til implementeringen af FN’s verdensmål.

Kilde: Globalcompact.dk

FN’s Verdensmål 

Bæredygtig udvikling har været på verdens dagsorden siden midten af 1980’erne, hvor FN introducerede begrebet i rapporten “Vor fælles fremtid”. Emnet blev for alvor genaktualiseret ved FN-topmødet i New York i september 2015, hvor verdens stats- og regeringsledere vedtog 17 verdensmål og 169 delmål for bæredygtig udvikling.

Verdensmålene sætter en fælles global retning for udviklingen frem mod 2030 og omfatter både sociale, miljømæssige og økonomiske forhold. 

Danmark ligger ifølge internationale analyser i toppen blandt verdens lande, når det gælder arbejdet med at realisere verdensmålene, og bidrager aktivt både nationalt og internationalt.

FN’s Verdensmål omtales ofte som SDG’erne (Sustainable Development Goals) og fungerer som en global ramme for, hvad verdenssamfundet skal arbejde hen imod. Målenes opfyldelse kræver handling og engagement på alle niveauer – fra regeringer, regioner og kommuner til private virksomheder inden for alle brancher såsom fødevareproduktion, energiproduktion, transport, byggeri, medicin og tekstilindustri.

Kun gennem en fælles indsats på tværs af lande, brancher og borgere kan målene nås.

De tre dimensioner i bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling er en helhedsorienteret tilgang til verden. Det er et komplekst begreb uden én entydig sandhed, hvor forskellige hensyn ofte trækker i forskellige retninger. Derfor er det afgørende at tænke i sammenhænge og helheder.

Bæredygtig udvikling omfatter tre centrale dimensioner:

• Social bæredygtighed: Handler om, hvordan vores handlinger påvirker menneskers levevilkår. Målet er at sikre velfærd gennem sundhed, uddannelse og reduceret fattigdom. Dyrevelfærd indgår også, da mennesker har ansvar for at behandle dyr ordentligt. Social bæredygtighed tænkes globalt, også i relation til handel og arbejdsforhold i andre lande. 
• Miljømæssig bæredygtighed: Handler om, hvordan vi påvirker natur og miljø samt forvalter verdens ressourcer. Målet er at opfylde nuværende og fremtidige generationers behov uden at skade de økosystemer, der understøtter livet på jorden.
• Økonomisk bæredygtighed: Handler om at sikre en stabil og langsigtet økonomisk udvikling. Her reguleres værdien af varer og tjenesteydelser gennem markedets udbud og efterspørgsel. Målet er at skabe balance mellem produktion og forbrug.

Begreberne bæredygtig udvikling og bæredygtighed er ikke entydige. De påvirkes af kulturelle, politiske og geografiske forhold, og prioriteringerne kan variere fra land til land og fra sektor til sektor.

FN’s Verdensmål og økologisk produktions betydning 

Fødevareproduktion bidrager på flere måder til opfyldelsen af FN’s Verdensmål. Nedenfor beskrives, hvordan fødevareproduktion – med særligt fokus på økologisk produktion – kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling.

Mål 2: Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug

Den danske fødevareklynge arbejder målrettet med at udvikle en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion med høj produktivitet og effektiv ressourceudnyttelse. Der er fokus på tiltag, som reducerer miljø- og klimaaftryk både i primærproduktionen og i fødevareforarbejdningen.

Inden for økologisk produktion er der særligt fokus på:

• opbygning af jordens frugtbarhed
• øget kulstofindhold i jorden
• dyrkningssystemer, der understøtter biodiversitet og naturlige kredsløb

I mange lav- og mellemindkomstlande kan økologisk inspirerede dyrkningsmetoder bidrage til lokal fødevaresikkerhed, da de bygger på lokale ressourcer og reducerer afhængigheden af dyre input som handelsgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler.

Kilder: FAO (2022): The State of Food and Agriculture, FN, Verdensmål 2, EU-Kommissionen Farm to Fork-strategien

Mål 3: Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper 

Den danske fødevareklynge producerer fødevarer med høj fødevaresikkerhed, sporbarhed og hygiejnestandard. Det gælder både konventionelle og økologiske produkter.

Sundhed er et komplekst område, og den samlede forskning giver ikke entydige svar på, om økologiske fødevarer generelt er sundere end konventionelle. Forskning peger dog på, at: 

• økologisk mælk ofte har et højere indhold af omega-3-fedtsyrer 
• økologisk frugt og grønt i gennemsnit kan indeholde flere antioxidanter Økologiske fødevarer produceres uden brug af syntetiske pesticider, og med begrænset brug af naturlige tilsætningsstoffer, hvilket understøtter forsigtighedsprincippet fra jord til bord.

Kilder: DTU Fødevareinstituttet, EFSA (European Food Safety Authority), European Parliament Research Service (2021)

Mål 6: Sikre adgang til rent vand og bæredygtig vandforvaltning

Adgang til rent drikkevand er afgørende for både mennesker og økosystemer. I økologisk produktion bidrager:

• fravær af kemiske plantebeskyttelsesmidler
• lavere kvælstoftilførsel til at reducere risikoen for forurening af grundvand og vandmiljø, især i sårbare indvindingsområder

Kilder: Miljøstyrelsen, EU’s Vandrammedirektiv, FN, Verdensmål 6

Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst

Fødevareklyngen beskæftiger over 120.000 personer i Danmark inklusive tilknyttede erhverv. Den økologiske sektor bidrager som en del heraf.  Mange økologiske virksomheder er kendetegnet ved:

• innovation og udvikling af højværdiprodukter
• lokale værdikæder
• socialt ansvar, herunder socialøkonomiske virksomheder og beskæftigelse af udsatte grupper

Kilder: Danmarks Statistik, Landbrug & Fødevarer, FN, Verdensmål 8

Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund

Der er stigende fokus på: 

• reduktion af madspild i hele værdikæden
• recirkulering af næringsstoffer mellem by og land

Den økologiske sektor har flere steder inspireret til urban farming, lokale fødevarefællesskaber og andre initiativer, der styrker den urbane bæredygtighed og borgerinddragelse. 

Kilder: FN, Verdensmål 11, Miljøstyrelsen, EU Circular Economy Action Plan

Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Den danske fødevaresektor arbejder bredt med bæredygtig produktion og cirkulær bioøkonomi. Økologisk produktion bidrager bl.a. gennem:

• fokus på lukkede næringsstofkredsløb
• opbygning af jordens kulstofindhold og frugtbarhed
• genanvendelse af organiske restprodukter

Bæredygtighed er en strategisk indsats i sektoren, og der anvendes i stigende grad systematiske bæredygtighedsvurderinger på bedriftsniveau.

Kilder: FN, Verdensmål 12, SEGES Innovation, EU Farm to Fork

Mål 13: Klimaindsats

Fødevareproduktion bidrager uundgåeligt til drivhusgasudledninger, uanset produktionsform. I den økologiske sektor arbejdes der bl.a. med:

• øget kulstofbinding i jorden
• forbedret udnyttelse af næringsstoffer og øget recirkulering af ressourcerne
• anvendelse af vedvarende energi
• udvikling af sorter og dyrkningssystemer med højere udbytte og robusthed

Disse tiltag kan bidrage positivt til klimaregnskabet.

Kilder: IPCC, Klimarådet, FN Verdensmål 1

Mål 14: Livet i havet 

Verdens have trues af mange forskellige typer forureningskilder – f.eks. plastik, kemiske stoffer og næringsstoffer Havmiljøet påvirkes bl.a. af næringsstoftilførsel fra landbruget. Den økologiske sektor arbejder bl.a. med:

• lavere kvælstofnormer, bedre næringsstofudnyttelse, brug af efterafgrøder og grønne marker året rundt  
• fravær af syntetiske plantebeskyttelsesmidler

Dette kan bidrage til at mindske belastningen af vandmiljøet. 

Kilder: FN, Verdensmål 14, Miljøstyrelsen, HELCOM

Mål 15: Livet på land 

Verdensmål 15 fokuserer på beskyttelse af økosystemer, jordbund og biodiversitet. Økologisk produktion bidrager bl.a. gennem:

• krav om varierede sædskifter
• fokus på humusopbygning og jordens mikroliv
• hensyn til flora og fauna i marklandskabet

Begrænsninger i brugen af kunstgødning og pesticider stiller samtidig krav om langsigtet jordforvaltning.

Kilder:  FN, Verdensmål 15, European Environment Agency (EEA), Aarhus Universitet, DCA

Kilde: DCE-rapport nr. 589 udgivet i 2024 (emvs.au.dk), Danmarks Statistik, EIONET, Central Data Repository: A National emission inventories (CLRTAP).

Det er gennem årene lykkedes at øge landbrugsproduktionen samtidig med, at man har reduceret udledninger, der kan have en negativ effekt på natur og miljø.  

Global Compact – virksomheders bidrag 

FN står også bag initiativet Global Compact, som inddrager private virksomheder i at løse nogle af de store miljømæssige og sociale udfordringer i verden. Global Compact blev startet i 1999 af forhenværende generaldirektør i FN, Kofi Annan. 

I dag er godt 26.000 virksomheder fordelt på mere end 160 lande med i Global Compact. I Danmark har cirka 650 virksomheder underskrevet, at de vil overholde Global Compact-principper for en mere bæredygtig verden. Herunder en række danske fødevarevirksomheder som f.eks. Arla Foods, Danish Agro, Danish Crown og Danæg. Hvert år skal virksomhederne rapportere til FN om, hvad de har gjort for at gøre deres produktion mere bæredygtig.

Global Compact viser, hvordan FN arbejder sammen med private aktører for at nå målene om bæredygtig udvikling. Initiativet illustrerer, at bæredygtighed ikke kun er et politisk ansvar, men også et økonomisk og etisk ansvar for virksomheder i en globaliseret verden.

Kompleksiteten i bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtighed er en kompleks størrelse, hvor mange forskellige faktorer spiller ind og ofte trækker i hver sin retning. Graden af bæredygtighed afhænger i høj grad af, hvilke forhold man vælger at fokusere på.

Et eksempel på denne kompleksitet er forholdet mellem klima og biodiversitet. Det er påvist, at kødkvæg, der græsser på naturarealer, bidrager positivt til biodiversiteten ved at bevare åbne landskaber og levesteder for planter og dyr. Til gengæld har denne produktionsform ofte en højere klimapåvirkning end kvæg, der opstaldes. Omvendt kan en mere ressourceeffektiv produktion med opfedning af kvæg på stald have et lavere klimaaftryk, men har ikke samme positive effekt på biodiversiteten.

Et andet vigtigt aspekt i vurderingen af bæredygtig fødevareproduktion er, hvilke målemetoder man anvender. Den miljømæssige bæredygtighed i landbrugsproduktionen kan opgøres på flere forskellige måder, blandt andet: 

• Miljøpåvirkning per hektar
• Miljøpåvirkning per produceret enhed, fx per kilo udbytte
• Miljøpåvirkning per produceret ernæringsenhed, fx målt per kilojoule

Valget af målemetode har stor betydning for, hvordan forskellige produktionsformer vurderes, og kan føre til forskellige konklusioner om, hvad der er mest bæredygtigt.

Økologisk og konventionelt landbrug scorer forskelligt, alt efter hvordan man vælger at måle, og hvilken type produktion man ser på. Globale miljøpåvirkninger, som for eksempel udledning af drivhusgasser, måles ofte per produceret enhed, mens lokale miljøpåvirkninger, som udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, typisk måles per hektar.

En økologisk landmand høster typisk færre kilo korn per hektar end en konventionel landmand. Tilsvarende producerer økologiske husdyrbrug færre dyr per kvadratmeter staldplads, da dyrene har mere plads. Omvendt anvender økologisk landbrug færre eksterne input i form af kunstgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler. Produktionen af disse hjælpestoffer udleder betydelige mængder drivhusgasser.

Når det gælder klimabelastning, viser større studier, at økologisk produktion generelt medfører lavere drivhusgasudledninger end konventionel produktion, når udledningen opgøres per hektar. Opgøres klimaaftrykket derimod per kilo færdigt produkt, er der ikke den store forskel på de to driftsformers klimaaftryk. Læs mere her.

I den danske fødevareproduktion arbejder man i hele værdikæden – Det vil sige ude på landbrugene og i forarbejdningsvirksomhederne - hele tiden på at udvikle sig i en mere og mere bæredygtig retning og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling. Der er bl.a. fokus på at minimere landbrugets og fødevareproduktionens miljøpåvirkning og bidrage til helhedsorienterede løsninger i hele værdikæden.

Der arbejdes blandt andet med nye proteinkilder for at reducere importen af soja, som i nogle dele af verden er forbundet med rydning af regnskov. Samtidig forskes der i nye teknologier og systemer, der kan sikre en bedre udnyttelse af biomasse, forbedre dyrs foderudnyttelse og fremme en mere cirkulær bioøkonomi.

Også i resten af værdikæden er der fokus på arbejdet med bæredygtighed. For eksempel arbejder man på slagterier og mejerier for at reducere vandforbrug og CO2-udledning, og for at anvende restprodukter, så ressourcerne udnyttes bedst muligt.

Værktøjer til registrering og måling af bæredygtighed 

ESG-rapportering er en systematisk måde for en landbrugsbedrift at dokumentere og kommunikere, hvordan den arbejder med bæredygtighed ud over det traditionelle regnskab, der viser virksomhedens økonomiske resultater. 

ESG står for Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelse og ansvarlig drift).

Hvor en bedrifts regnskab primært viser de økonomiske resultater, supplerer ESG-rapporteringen billedet af virksomheden ved at vise, hvordan resultaterne skabes, og om driften er robust og ansvarlig på lang sigt.

ESG-områder på en landbrugsbedrift

Environment (E) – Miljø og klima handler om, hvordan bedriften påvirker natur og klima, – Socialt Ansvar (S) handler om mennesker og relationer, mens Governance (G) – Ledelse og ansvar handler om, hvordan bedriften ledes. ESG-rapporten supplerer således bedriftens regnskab og viser kvaliteten bag tallene og fremtidssikringen af bedriften.

ESGreenTool - landbrugets bæredygtighedsredskab  

I landbruget er der udviklet beregningsværktøjet ESGreenTool. Redskabet giver den enkelte landmand et aktuelt overblik over bedriftens bæredygtighedsprofil og betydningen af de forskellige produktionsgrene. ESG-GreenTool giver et meget konkret udgangspunkt for, hvordan man kan udvikle sin bedrift i en mere bæredygtig retning samt indblik i bedriftens udviklingspotentialer. Det er også muligt hurtigt at vise f.eks. klimaeffekten ved forskellige tiltag, som man overvejer at sætte i værk.

En stor fordel ved ESGreenTool er, at de fleste data, der skal bruges i beregningerne, automatisk kan hentes fra de registreringer, der i forvejen findes om danske bedrifter i markdatabaser og i bedrifternes gødningsregnskab.

For at ESG-regnskaber skal give et så retvisende billede af bedriftens bæredygtighed som muligt, er det vigtigt at de standardtal systemet arbejder med, er retvisende for den pågældende produktionsform. Innovationscenter for Økologisk Landbrug samarbejder med den øvrige del af fødevareerhvervet om udvikling af bæredygtighedsberegningerne, så de bliver så anvendelige som muligt. 

ESGreenTool findes også i en udgave, som kan beregne klimaaftrykket på en landbrugsbedrift. Det hedder ESGreenTool Climate og der et værktøj, der kan give landmanden svar på, hvor den største effekt findes, når bedriftens CO2-udledninger skal reduceres. 

Læs mere om ESGreenTool her:

SEGES INNOVATION

Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Forbrugernes holdning til bæredygtighed

Bæredygtighed er en mega-trend, som mange forbrugere mere eller mindre tænker over, når de træffer deres valg om, hvilke fødevarer, der skal lægges i indkøbskurven.

Landbrug og Fødevarer har i 2024 gennemført en større undersøgelse om forbrugernes holdning til bæredygtighed og fødevarer: Undersøgelse om bæredygtighed og fødevarer.   

Her har man bl.a. spurgt forbrugerne om, hvad de selv forbinder med ordet 'bæredygtighed’?  Af svarene fremgår mange af de elementer, der indgår i ESG-rapporter for fødevarer.  

Kilde: Wilke for Landbrug & Fødevarer november 2024 n=1.510. Nationalt repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Spørgsmålet er stillet åbent og deltageren har kunnet skrive fritekst. Der har ikke været tilbudt nogle svarmuligheder, bortset fra ”Ved ikke”. Efterfølgende har Wilke kategoriseret besvarelserne til emner. Procentandelen er udtryk for andelen af åbne svar, der har indeholdt det pågældende emne i tekstfeltet.

I undersøgelsen har man også spurgt forbrugerne om, hvad, de mener, gør en fødevare mere bæredygtig.  

Kilde: Wilke for Landbrug & Fødevarer november 2024 n=1.510. Nationalt repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Tallene respræsenterer en MaxDiff-beregnet vigtighed, der summerer til 100. De viser, hvor stor betydning hver egenskab har for, om et produkt opfattes som bæredygtigt. En værdi på 8 betyder fx, at denne egenskab har dobbelt så stor indflydelse som en egenskab med en værdi på 4.

Undersøgelsen viser at bæredygtighed ikke er en topprioritet, når danskerne lægger fødevarer i indkøbskurven. Her er det smag, pris og kvalitet, der vægtes langt højere end økologi, biodiversitet og klimahensyn. Dansk og god dyrevelfærd er dog stærke drivers, som seks ud af ti danskere finder vigtigt, når de køber mad og drikke.

1.510 er blevet spurgt om, hvor vigtigt følgende er for dem, når de køber mad og drikke. Resultatet ses i figuren herunder.

Kilde: Wilke for Landbrug & Fødevarer november 2024 n=1.510. Nationalt repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Randomiseret rækkefølge på parametre, der tages stilling til. Tallene er afrundede.

Undersøgelsen viser at færre forbruger i dag tænker over bæredygtighed, når de køber mad og drikke, sammenlignet med tidligere år.

Kilde: Wilke for Landbrug & Fødevarer november 2024 total n=1.510. Epinion for Landbrug & Fødevarer august 2019 (n=1553), august 2020 (n=1524), november 2022 (n=1500). Alle fire undersøgelser er nationalt repræsentative på køn, alder, region og uddannelse. Note: I Epinions undersøgelser lød spørgsmålet: "I hvor høj grad tænker du over bæredygtighed..." i stedet for "I hvilken grad".

Læs hele rapporten her.   

Mere viden

Innovationscenter for Økologisk Landbrug (læs her).

ICROFS.dk, Global Compact, 2025, De Ti Principper og Verdensmålene (læs her).

SEGES INNOVATION, Bæredygtig udvikling og ESG-rapportering (læs her).  

ØKO-Portalen, Klimavenligt fødevareforbrug – ting at tænke over (læs her). 

Landbrug & Fødevarer, Hvad er ifølge forbrugerne med til at gøre en fødevare mere bæredygtig? (læs her).

Landbrug & Fødevarer, Bæredygtighed (læs her).

Danmarks Statistik, De globale Verdensmål (læs her).