Det økologiske marked

Økologiens historie

Danmark var det første land i verden til at få en egentlige lovgivning for økologisk produktion. Det fik vi i 1987, og den blev tre år senere efterfulgt af Ø-mærket, som er logoet for den statskontrollerede mærkningsordning for økologiske varer.  Dengang var salget af økologiske fødevarer ganske småt, men er siden da salget steget næsten hvert eneste år – både på det danske hjemmemarked og i udlandet. I dag har danskerne det største økologiske forbrug i verden, ligesom der er en stor økologisk samhandel med udlandet. 

Det røde Ø-mærke    

Med det røde Ø-mærke, er de økologiske fødevarer synlige i supermarkerne. Ø-mærket har opnået utrolig høj troværdighed blandt forbrugerne, som kendes af stort set alle danskere. Ø-mærket har gjort det let for forbrugeren at få øje på de økologiske fødevarer og det er lidt at forklare de grundlæggende kendetegn ved økologisk produktion.    

Næsten alle danskere kender det røde Ø-mærke og har stor tillid til det. 

Den økologiske markedsandel

I takt med at detailsektoren herhjemme igennem årene har givet økologien mere og mere plads på hylderne og større og større synlighed i butikkerne, har det yderligere øget interessen for de økologiske fødevarer. Det har medvirket til øget efterspørgsel fra forbrugerne – både i by og land.

Den øgede interesse og efterspørgsel på økologiske fødevarer ses tydeligt i udviklingen i den økologiske markedsandel i detailhandlen. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde økologisalget i 2024 i alt 11,6 procent af det samlede salg i detailhandlen, hvilket svarer til et beløb på 16,0 mia. kr.

Økologien udgjorde 11,6% af den danske detailhandel i 2024. Siden 2020 er markedsandelen faldet en smule, dette skyldes bl.a. at forbrugerne blev mere prisfølsomme under Covid-19. 

Hvor køber danskerne økologi?

Hovedparten af økologisalget – cirka 80 pct. – sker gennem detailhandlen og ved onlinehandel. Økologisalget er i Danmark stærk forankret i både discountbutikker og i de traditionelle supermarkeder. Supermarkedskæderne har taget økologien til sig og på hver deres måde været med til at markedsføre økologi til de danske forbrugere. At være synlig på økologi er blevet en bevidst del af de fleste danske supermarkeders brandingstrategi. Derfor har supermarkederne, udover at give de økologiske fødevarer en central plads i butikkerne, også anvendt økologien som en parameter til at tiltrække de særligt købekraftige forbrugere.

Flere supermarkedskæder indleder forpligtende samarbejder med større økologiske landbrug om at sælge deres produkter. Således har SallingGroup med Netto, Bilka og Føtex under sig indgået samarbejde med Tjele Gods, og Rema 1000 har et tæt samarbejde med Gram Slot. Flere supermarkedskæder har også deres egne økologiske privatelabel mærker. 

Onlinehandel er en indkøbsform, som vinder mere og mere indpas, når der skal købes dagligvarer. I onlinesupermarkedet Nemlig.com udgør salget af økologi mere end 25 pct. af dagligvaresalget. På en knap i topmenuen på deres hjemmeside kan man filtrere alle varerne, så det kun er de økologiske varianter, der bliver vist. Dem er der godt 1400 af, og der er planer om endnu flere.  Også køb af måltidskasser har i flere år været populære, særligt for den travle børnefamilie, og der findes i dag mange forskellige aktører på markedet. Nogle udbydere har kun økologi – andre tilbyder både økologiske og konventionelle fødevarer i deres koncept.

De tre kæder, der sælger den største andel økologiske varer, er Rema100, SuperBrugsen og Netto. 

Hvorfor vælger forbrugeren økologi?

Når man spørger danskerne om, hvorfor de køber økologiske fødevarer, skyldes det både hensyn til egen sundhed, men også et ønske om at bidrage til bedre miljø, klima, drikkevand ligesom hensynet til øget dyrevelfærd spiller en rolle. Der er således mange forskellige årsager til, at danskerne i stigende grad køber økologiske fødevarer. 

Når man som forbruger vælger økologiske fødevarer, er det oftest fordi man gerne vil undgå sprøjtemidler.

Den økologiske indkøbskurv

Når danskerne køber økologiske varer, fylder grøntsager og mejeriprodukter godt i indkøbskurven. Den økologiske mælk har altid været populær, mens salget af grøntsager bliver ved med at stige. Det kan bl.a. forklares med at forbrugerne ikke ønsker at udsætte sig selv og deres børn for eventuelle rester af de sprøjtemidler, der er blevet brugt i konventionel produktion. I 2024 udgjorde andelen af frugt og grønt hele 38 pct. af økologiomsætningen, hvor mejeri med 23 pct. havde den andenstørste andel.  

Frugt og grønt er den varegruppe, der har den største andel af økologiomsætningen med hele 38%. 

Undersøgelser fra bl.a. Aarhus Universitet viser, at når forbrugerne først er begyndt at købe en varekategori økologisk, følger flere varegrupper efter i et bestemt mønster, hvor basisvarer som mælk, æg og grønsager købes økologisk, før man vælger også at lægge luksusvarer som vin, øl, chokolade, is og kager i økologisk variant i indkøbskurven. Undersøgelser viser også, at vi forbliver tro mod de varegrupper, vi er begyndt at købe økologisk, hvis prisforskellen til konventionel ikke er for stor.

Økologi – også når man spiser ude

Danskere spiser flere og flere måltider uden for hjemmet, og andelen af økologiske råvarer heri vokser. Således er økologisalget i foodservicesektoren mere end fordoblet i løbet af de sidste ti år og har nu en markedsandel på cirka 14 pct. Eksperter forventer, at den positive udvikling fortsætter og ser masser af muligheder.

Det er de offentlige køkkener og private kantineoperatører, der har været drivkræften for udviklingen i foodservicesektoren. Men økologien har også holdt sit indtog på menukortene på hoteller, restauranter og cafeer, og her er potentialet for endnu mere økologi stort. Det handler bl.a. om at få økologi integreret som en vigtig del af hele bæredygtighedsdagsordenen.

Politiske visioner og uddannelse: Økologiens succes i foodservicesektoren skyldes i høj grad et tæt samspil mellem en visionær økologipolitik og allokering af penge til uddannelses- og informations-aktiviteter. I statslige kantiner er der krav om mindst 60 pct. økologi, og mange af landets kommuner arbejder hen imod økologiske målsætninger om minimum 60 pct i den kommunale bespisning fx i børnehaver og på plejehjem.

Der har gennem årene været afsat penge til at hjælpe køkkenerne med at omstille sig til økologi. Det handler om, hvordan man ved et øget fokus på råvarer i sæson, mad lavet fra bunden i stedet for brug af halvfabrikata, fokus på brug af mindre kød og flere planteproteiner samt kunsten at reducere madspild, kan tage økologiske varer ind uden at sprænge budgetterne.

Mobilisering af grossisterne: Der har også været fokus på at sikre forsyningen af økologiske fødevarer via grossistfirmaer, så det er lettilgængeligt for køkkenerne at bestille økologiske varer. Det er til fulde lykkedes, og grossistfirmaerne tilbyder i dag at udregne kundernes økologiandel på deres fakturaer. Det gør det let for kunderne at dokumentere deres økologiandel fx i forbindelse med kommunale målsætninger eller ”Det Økologiske Spisemærke”. At få grossisterne med på økologirejsen er lykkedes takket være en række målrettede informationsaktiviteter for netop dem.

Salget af økologi til foodservicesektoren vokser år efter år. I flere og flere kantiner, hoteller og cafeer har man økologisk mad på menuen.  

Økologi i gastronomien

Økologiske fødevarer spiller en vigtig rolle i menuerne på landets gourmetrestauranter og i udviklingen af den kulinariske madscene. 

Danmark har de sidste 25 år gennemgået en gastronomisk revolution, der har bragt Danmark på det gastronomiske verdenskort. I dag er Danmark er i dag en gastronomisk frontløber. På bare 25 år har Danmark rejst sig fra glemslen på det kulinariske verdenskort til at indtage en plads i den internationale gastronomiske elite. Danske kokkes talent og kompromisløse håndværk bliver bemærket – og belønnet. 

Antallet af Michelin-stjerner er eksploderet: fra blot 12 i 2010 til hele 52 stjerner fordelt på 38 restauranter i 2025. Det er et dansk gennembrud båret af et ukueligt fokus på gode råvarer, som stadig udgør hjertet i dansk gastronomi.

Et afgørende vendepunkt på rejsen mod de gastronomiske stjerner, kom i 2004 med "Det Nye Nordiske Manifest". Et manifest med rødder i naturen – hvor sæsonens lokale kvalitetsråvarer er i centrum og bruges på nye, kreative måder. Det er en tilgang til råvarer, der går hånd i hånd med økologi, dyrevelfærd og de værdier, økologien bygger på. Derfor spiller økologiske råvarer en naturlig hovedrolle på den danske gastronomiske scene – ofte i tæt samspil med lokale producenter, der leverer råvarer i topkvalitet skræddersyet i dialog med restauranterne og deres visioner.

Økologiske råvarer spiller en vigtig rolle på den danske gastronomiske scene hånd i hånd med lokale råvarer der giver god grobund for historiefortælling. 

Det Økologiske Spisemærke 

Danskerne skal aktivt kunne vælge økologi, når de spiser ude. Derfor lancerede Fødevarestyrelsen i 2009 ”Det Økologiske Spisemærke”. Mærket indikerer, hvor stor en andel af de råvarer et køkken anvender, der er økologiske. ”Det Økologiske Spisemærke” findes i guld, sølv og bronze. Når 90 - 100 pct. af et køkkens råvarer er økologiske, kan man få guldmærke. Sølv gives ved 60 - 90 pct. økologi og bronzemærket, hvis 30 - 60 pct. af køkkenets råvarer er økologiske. 

I starten af 2025, var der omkring 3.500 spisesteder med det økologiske spisemærke. 21 pct. med guld, 41 pct. med sølv og 37 pct. med bronze.

Tre fjerdedele af køkkenerne med ”Det økologiske Spisemærke” er offentlige køkkener som daginstitutioner, hospitaler og plejecentre og en fjerdedel er givet til private køkkener som kantiner, caféer, restauranter og hoteller.

I 2025 var der 3.500 spisesteder med det økologiske spisemærke. Spisemærket indikerer, hvor stor en del af råvarerne der er økologiske. 

Det Økologiske Spisemærke administreres og kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Det har samtidig egen hjemmeside, hvor der kan læses mere udførligt om regler, udviklingen i antal spisemærker og herunder ligeledes navn og beliggenhed for de spisesteder, som aktuelt har et spisemærke. Se nærmere om det økologske spisemærke her. 

Økologien i verden

Danmark er internationalt kendt som et land, hvor der produceres fødevarer af høj kvalitet, og hvor økologikontrol og fødevaresikkerheden er helt i top. Danmark importerer dog fortsat flere økologiske fødevarer end der eksporteres.

Danske virksomheder har traditionelt altid haft fokus på fødevaresikkerhed, og det er medvirkende til, at især mange lande i bl.a. Asien efterspørger danske fødevarer. Derudover er danske fødevarer kendetegnet ved, at kvaliteten altid er på samme høje niveau. Der er således ikke kvalitetsforskelle fra levering til levering.

Stor tillid til danske varer: Danmark er i udlandet anerkendt for at have et unikt økologisk kontrolsystem, idet økologikontrol og udstedelse af økologicertifikat foretages af kontrollører, der er ansatte i den danske stat og således helt uafhængige af både de økologiske landmænd og virksomhederne. Derfor er tilliden til økologiske fødevarer meget høj, både blandt danske forbrugere og på de udenlandske markeder. 

Fordobling af eksport: Netop høj fødevaresikkerhed, sunde kvalitetsfødevarer og et unikt økologikontrolsystem er stærkt medvirkende til, at eksporten af økologiske fødevarer er steget markant fra år til år og nu har rundet 3,5 mia. kr. (475 mio. Euro). Danske virksomheder eksporterer både til nærmarkeder som Tyskland, Sverige og Holland, men også til fjernmarkeder i Asien fx Kina, Mellemøsten og USA. Danmarks suverænt største eksportmarkedet er Tyskland.

Danmark har inden for den animalske produktion mange virksomheder – både store og små – som satser på økologisk produktion og også på eksport. Det er derfor ikke overraskende, at de største eksportvarer er mejeriprodukter (drikkemælk, ost, smør og mælkepulver til børneernæring) og grisekød. Danske virksomheder er dog også leveringsdygtige i æg og fjerkræ samt vegetabilske varer som foderstoffer, grøntsager (bl.a. rodfrugter og salat) samt kolonial- og drikkevarer fx saft og plantedrikke.

Selvom mange lande har stor tillid til den danske økologiske kvalitet, importerer vi stadig flere økologiske fødevarer end der eksporters. I 2024 blev der importeret for 4,4 mia. kr. og eksporteret for 3.6 mia. kr.

Netop høj fødevaresikkerhed, sunde kvalitetsfødevarer og et unikt økologikontrolsystem er stærkt medvirkende til, at eksporten af økologiske fødevarer er steget år for år frem til 2017. Herefter er eksporten stagneret på omkring 3 milliarder kr. Dog oplevede eksporten et mindre fald i 2020, da Covid-krisen gjorde det vanskeligere at eksportere til især fjernmarkeder. 

Import: Danmark har et stort forbrug af økologiske fødevarer, og som en konsekvens heraf har Danmark ligeledes en stor import af økologiske fødevarer. Det er især frugt og grøntsager, der af klimatiske grunde ikke kan dyrkes i Danmark, der importeres som fx appelsiner og citroner. Ligesom vi importerer grøntsager, som vi ikke selv kan dyrke i vinterhalvåret. Det er primært fra nærmarkeder som Tyskland, Italien og Spanien, vi importerer frugt og grønt. Via havnen i Rotterdam i Holland finder varer fra oversøiske nationer i for eksempel Syd- og Mellemamerika vej til de danske økologiske forbrugere. Det er for eksempel bananer, kaffe, the og chokolade.

Derudover importeres korn og foderstoffer, hvoraf noget igen reeksporteres til andre nærmarkeder.

Danmark er langt fra det eneste land i verden, hvor forbrugerne er glade for økologi. Flere lande som Schweiz, Østrig, Tyskland, USA, Kina og mange flere, er med på den økologiske dagsorden, og derfor ses der også en tydeligt voksende udvikling af salget af økologiske varer globalt. 

Mere viden 

Danmarks Statistik, Detailomsætning med økologiske varer (læs her).   

Danmarks Statistik, Udenrigshandel med økologiske varer (læs her).

Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice (læs her).

Fødevarestyrelsen, Det økologiske spisemærke (læs her).  

Økologisk Landsforening, Økologisk markedsrapport (læs her).

Landbrug & Fødevarer, Markedsanalyse Økologi 2025 (læs her).